Hen over weekenden har jeg tænkt meget over, hvad jeg gør med kogebogen og salget af den her op til jul.
Jeg vil arbejde på at få bogen færdig og trykt i november og så sælge den direkte til alle jer på bestilling. Så jeg får trykt det antal, der bliver efterspurgt. Der er så mange, der efterspørger den for at kunne bruge den til julegaver, så det vil jeg gøre mit bedste for at imødekomme.
Ved at gøre det på denne måde ved jeg, hvad der kan sælges, og jeg brænder ikke inde med en hel palle bøger. De er jo ikke gratis at få trykt..
En mail er i dag sendt afsted til Dansk Supermarked i håb om, at jeg må komme ud og præsentere den personligt. Jeg synes, det er svært at få hjertet af en kogebog (der endnu ikke er fysisk) ned på papir, så jeg håber inderligt, at jeg får muligheden for at komme derud og fortælle om den.
Til de, der godt kan lide at gå ud og spise, så tjek lige der her ud: www.diningweek.dk
I hele uge 42 kan man på udvalgte (meget lækre) restauranter i Aarhus spise 3 retters menu for 200 kr. Det er nogle virkelig gode restauranter, der på listen, så har man lyst til lækker mad for billige penge, så er det i uge 42, det foregår.