Nu er jeg vist ved at få styr på alle tankerne, ideerne og ikke mindst hvad der skal ske fremover. Igår mødtes jeg med min underviser i foodstyling for at sparre med hende omkring mit projekt. Det var fantastisk at få lov at snakke med hende om MIT projekt i 3 timer. Det gav mig endnu flere ideer, men også svar på flere af mine tanker, og hvad jeg kan gøre for at komme videre med min moodboards. Intet mindre end et fantastisk møde.
Møder, med min projektvejleder på skolen og min rådgiver her på kontoret, har hjulpet mig til at få lidt orden i det hele igen. Jeg har brugt et projektværktøj til at få styr på, hvad der skal ske i fremtiden, og sammen med min rådgiver har jeg fået sat tid på, hvornår de forskellige ting skal ske.
![]() |
| En plan ser sådan ud, når min rådgiver og jeg har været igang:-) |
![]() |
| Ting, der skal ske, og nogle af ideerne, har jeg samlet på ét stort stykke papir. |
Vi fik lagt en plan for hvordan og hvilke forlag, jeg skal starte med at tage kontakt til.Vi fik sat cirka tid på, hvornår ting, som billeder og tekster, kan være færdige. Hvis planen kommer til at lykkedes, så ser det ud til at en udgivelse i november/december i år kan være inden for rækkevide. Men det tør jeg næsten ikke tænke på, for det ville være lidt for vildt allerede at få udgivet den i år:-) Det afhænger også ufattelig meget af at forlaget vil tage den, at fotografen kan tage billeder, når jeg kan, og af at alt faktisk klapper..
I næste uge skal jeg skrive en artikel, omkring det jeg har fundet ud af gennem mine spørgeskemaer. Jeg skal have skrevet en praktikopgave, vi skal aflevere på skolen som eksamen for denne praktik. Jeg skal også mødes med en fotograf, og forhåbentlig kan vi lave en aftale om nogle prøveskydninger af nogle af mine opskrifter. Jeg vil nemlig have lavet en demo af, hvordan kogebogen kommer til at se ud, som jeg kan tage med til forlaget.
Nu føler jeg virkelig, at jeg er rykket videre fra min stampe, hvilket er en rigtig dejlig følelse.
Nu er det 4. aften i denne uge jeg sidder på kontoret til kl 18.. Men jeg kan ikke la’ vær’ 🙂
God weekend alle sammen!

