Amerikanske pandekager

Min opskrift på pandekager på side 123 i kogebogen kan også sagtens bruges til amerikanske pandekager. Tilsæt blot 1 1/2 tsk bagepulver til dejen og bag dem på panden i små klatter. Skal det en dag være rigtig godt, kan du også putte 1 dl blåbær i dejen:)

 

Amerikanske pandekager

Ca. 16-20 stk

Tid: 30 min.

 

Ingredienser

125 g (2 dl) hvedemel

60 g (1 dl) groft mel

1 1/2 tsk bagepulver

1 tsk salt

3 dl mælk

4 æg

1 ½ spsk honning

60 g (4 spsk) olie

1 tsk olie til panden

 

Sådan gør du

1. Bland hvedemel, groft mel, bagepulver og salt.

2. Pisk mælken i lidt efter lidt og derefter æg, honning og olie.

3. Varm olien op på panden, og fordel ca. 1 dl dej i 3-4 klatter, der ikke rører hinanden, på panden.

4. Bag pandekagerne ca. 1 min. på hver side.

5. Hold de bagte pandekager varme i ovnen på 100 ℃.

 

Tips

Du kan også bruge 80 g (2 dl) boghvedeflager i stedet for groft mel.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *