Jeg sidder med hovedet fordybet i forskningstekster om kræsenhed… Jeg er ofte ved at falde i søvn.. Tekster er skrevet i et dødkedeligt akademiske sprog med lange indviklede sætninger.. Jeg har købt et ordenligt lager af usunde og sunde ting (mest usunde) til at stoppe i hovedet, så jeg ikke falder i søvn. Jeg er jo nødt til at få læst noget, så jeg kan begynde at skrive.
På kræsne-børn-nyhedsfronten har jeg fundet ud af, at man for alt i verden ikke må presse eller tvinge børn til at spise. Det er ofte med gode intentioner i tankerne man gør det, men det får oftest den fuldstændig modsatte effekt. Børnene kommer nemlig ofte til, at synes endnu mindre om den fødevare de bliver tvunget til at spise. Mange gange får det også den virkning, at barnet ender med at spise endnu mindre til måltidet, end hvis barnet ikke blev tvunget til, at spise det den ikke kan lide. Løsning: Bed barnet om at smage på råvaren og lad derefter emnet ligge.
Man skal smage en ny fødevare mellem 8-15 gange, inden man måske kan lide den. Derfor skal man introducere en ny fødevare for både børn og voksne rigtig mange gange inden man kan lide den. Der er derfor ikke nogen grund til at tage kampen op med barnet hver gang, men lade barnet smage og derefter fortsætte med at snakke om hyggeligere ting.