Innovation..

Det går hektisk for sig på sommerskolen. Vi står tidligt op, laver udfordringer og lærer om innovationsprocessor hele dagen og bruger aftenen på flere løse flere opgaver. Det er super spændende. Jeg lærer virkelig meget af det, og jeg har fundet ud af, at man faktisk godt kan lære at blive god til at få nye ideer. I mandags afprøvede vi nogle koncepter på Hald Ege Efterskole, som vi udviklede i løbet af nogle timer. Tirsdag lyttede vi til foredragsholdere, der fortalte om frivillighed, socialøkonomiske virksomheder og hvordan disse socialøkonomiske virksomheder i fremtiden måske kommer til at stå for en stor del af den danske velfærd. En socialøkonomisk virksomhed er en forretning, der fungere ligesom alle andre virksomheder. Den fokusere ofte på en social opgave. Det specielle er dog, at det økonomiske overskud enten bliver geninvesteret i virksomheden eller givet til andre projekter inden for dette område. Et eksempel er Cafe Kaffegal i Aarhus, der er en restaurant med tjenere, der har en sindslidelse. Tjenerne styres af frivillige og overskuddet geninvesteres i cafeen.
Tirsdag aften holdte vi en fest, der blev arrangeret ud fra principperne om konceptudvikling og innovation.
I dag er vi i fire grupper blevet stillet hver vores opgave, fra en virksomhed i det virkelige liv.
Min gruppe skal komme med nyskabende ideer, der skal fremme nærvær og fællesskab på Finderuphøj Skole her i Viborg. Andre skal lave noget for Hammel Neurocenter og Projekt Frivillig, der vil have flere unge på ungdomsuddannelserne til at lave frivilligt arbejde.
Vi bruger forskellige metoder til at komme på flere og flere ideer og forhåbentlig ideer, der ikke er set eller blevet brugt på den måde før.
I kan læse mere om hele sommerskolen i denne artikel, der ligger på VIA’s hjemmeside.

Post-its er uundværlige. Vi skriver hele tiden flere nye ideer
på post-its og samler sammen tilsidst.

I et forsøg på at finde ud af hvilken type, den person man retter
sit koncept imod, gør man sig nogle tanker om hvad denne siger,
gør, tænker og føler. 

Vi sidder i hjemmelavede rum, hvor kreativitet, skæve ideer og
koncepter kan udfolde sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *