Kylling.Pesto.Pasta

Husk lige denne her i det dejlige forårsvejr. På mindre end en time kan du få lavet aftensmaden, pakket madkurven og børnene og tage aftensmaden med ud i haven, i skoven eller på stranden. Det er en lækker enkel ret, hvor det heller ikke gør så meget, hvis retten er blevet lidt halvlunken. Oplevelsen af at spise i naturen løfter det hele:)

God tur!

 

Pasta med kylling og pesto

Den superhurtige aftensmad, der også kan bruges i madpakken.

Tid: 25 min.

 

Ingredienser

200 g fuldkornspasta

400 g kyllingefilet

1 spsk olie

1 ps (ca. 500 g) wokblanding fra frost

3 spsk grøn pesto

1 tsk salt

Peber

Evt. gulerodsstænger

Evt. groft brød

 

Sådan gør du

1. Kog pastaen som anvist på pakken.

2. Skær kyllingefileterne i strimler, og steg dem i olie ved høj varme i 3 min.

3. Tilsæt wokblandingen, og steg endnu 3 min. 

4. Bland pasta med kylling, grøntsager og pesto, og smag til med salt og peber.

5. Server straks evt. med gulerodsstænger og groft brød.

 

Tips

Hvis de frosne grøntsager giver for meget væske, hældes dette fra.

Du kan også sagtens bruge friske grøntsager i stedet for frosne. Brug f.eks. 2 gulerødder, 1 porre, kål eller spinat.

Der kan laves en børneudgave, hvor alle ingredienserne bliver serveret hver for sig. Så kan børnene selv vælge og blande. 

2 thoughts on “Kylling.Pesto.Pasta

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *