Svensk pølseret..

Det er med skuffelse, at jeg har måttet erfare, at svenskerne rent faktisk ikke spiser (eller nogensinde har hørt om) svensk pølseret. Det må være lidt samme finurlighed som at der ikke findes China Boxes i Kina..
Efter lidt søgen på nettet kan jeg se, at andre også benævner, at ingen i Sverige har hørt om svensk pølseret. Det rygtes, at retten er udviklet af danske campister eller lejrskoledeltagere i Sverige i 70’erne, hvor de forrige dages rester blev til pølseret. Lavet i Sverige – derfor svensk pølseret.

Det skal dog ikke forhindre os i at nyde retten. Her en super lækker opskrift på svensk pølseret.

Svensk pølseret
Den klassiske svenske pølseret i en sjovere og sundere udgave med søde gulerødder og peberfrugt. 
Vælg de røde pølser med nøglehulsmærket.
Tid: 20 min.

Ingredienser
200 g (4-5 stk) gulerødder
2 løg
6-8 nøglehulsmærkede pølser
750 g kogte, kolde kartofler
1 rød peberfrugt
1 spsk olie
1 tsk paprika
2 ds koncentreret tomatpuré
2½ dl mælk
1 tsk salt 
1 stk sukker
1 tsk peber
Hakket purløg

Sådan gør du
1. Skær gulerødder i stykker, og kog dem i 15 min. Kog kartofler, hvis du ikke har dem på køl.
2. Hak løgene, og skær pølserne i skiver. Skær kartofler og rød peber i tern.
3. Svits løgene i olie i 2 min. i en stor gryde, og tilsæt derefter pølser og paprika.
4. Skru ned for varmen, og tilsæt rød peber, de kogte gulerødder, kartofler, tomatpuré og mælk.
5. Lad retten småkoge i 10 min.
6. Smag til med salt, peber og sukker, inden retten serveres med hakket purløg henover. 

Tips
Du kan også bruge aubergine og squash i denne ret. 
Om vinteren kan du anvende pastinakker og jordskokker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *