Nu er alt kørt i stilling, klar til at tage billeder imorgen. Søndag planlagde jeg, hvad der skal laves på hvilke dage og indkøbsliste. Føtex blev ribbet for varer, som jeg skal bruge til de 35 retter, som vi skal tage billeder af i denne uge. Imorgen går det løs med at finde os til rette og få taget nogle gode billeder.
Jeg har en hel stab af professionelle i ryggen til at hjælpe mig. Min veninde fra skolen kommer og laver al maden, så jeg kan style og fotografen kan tage sig af alt det tekniske. En anden fotograf har også tilbudt at hjælpe, da hun også kan foodstyle.
Jeg har fået en masse grøntsager og krydderurter fra Jacobs farmor og farfar, så det er en kæmpe hjælp, når udgifterne går ud af egen lomme. Og så er det bare dejligt at arbejde med råvarer, der kommer lige fra haven.
Sagt på en pæn måde, så bliver det skide godt! Kolonihavehuset er super til at lave al maden i, og i haven er der masser af muligheder, for at skabe stemning på billederne.
Her kommer nogle billeder fra min hule i uge 32 og 34:)
![]() |
| Huset |
![]() |
| Haven |
![]() |
| Som en ekstra udfordring til projektet er der ikke rindende vand i kolonihavehuset:) |
![]() |
| Alt udstyret er klar og nemt at komme til. |
![]() |
| Tallerkner, skåle, brødkurve og fade står fremme, så det er nemt at overskue og lige til at gå til. |
![]() |
| Mad og krydderier er klar til at blive skønne retter. |
![]() |
| Ude hos Jacobs onkel har jeg fundet noget gammelt tapet, som jeg vil bruge på billederne under tallerkner og skåle. Viskestykkerne skal tjene som dug eller foldet under en tallerken. |






