På igen

Efter en hård arbejdsweekend er jeg på igen.
Jeg har kigget på, hvor mange opskrifter jeg forestiller mig i kogebogen, for at finde ud af hvor mange billeder jeg skal have taget. Jeg tror, der kommer til at være omkring 70 opskrifter med billeder til dem alle. Jeg har hørt at ét billede ved en professionel madfotograf koster 1300 kr. Så det bliver dyrt!!
Jeg har heldigvis fået en aftale med en amatørfotograf i næste uge. Det er VIRKELIG vigtigt at billederne er fantastiske, så jeg skal lige se, om han er dygtig nok.
Ellers har jeg tænkt over at søge nogle fonde om penge til at kunne betale en fotograf for at tage billederne. Jeg vil også undersøge, om der skulle være nogle lærlinge hos en madfotograf, der kunne tænke sig at være med i mit projekt for at få sit navn på et produkt. Men lad os nu se hvordan det går med den amatørfotograf, jeg skal mødes med i næste uge.
I dag har jeg haft et møde med en grafiker, der kan hjælpe mig med layoutet i bogen. Meget spændende!

Det hele bliver indimellem lidt uoverskueligt i mit hoved nu.. Nogle gange tænker jeg “wow, hvordan skal alt dette nogensinde falde i hak og blive til en hel kogebog”. Men det skyldes også, at jeg nu snart skal til at arbejde sammen med både fotografer, grafiker og forlag/trykkeri, hvor det lige pludselig er ude af mine hænder og ikke længere mig, der skal gør arbejdet. Det vil betyde, at jeg hele tiden skal lave aftaler med disse mennesker og ikke bare lige kan gøre tingene, når det falder mig ind. Men jeg tager det som en udfordring, for det bliver helt sikkert rigtig spændende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *