Busy busy..

Der er masser at lave på arbejde, og weekenden gik med et smut over Øresund. I supermarkedet ICA i Sverige kan man selv scanne sine varer, imens man går rundt og handler – det er da smart og tidsbesparende.

Der var masser af sundhedsbudskaber rundt omkring i butikken. Små sedler med opskrifter i grøntafdelingen, og på køledisken med bacon var der gode råd til, hvordan man tilbereder det (lidt) sundere:) Og det bedste af det hele er, at de betaler frugt og grønt pr. vægt og ikke pr. stk. Det burde vi virkelig også gøre her i Danmark! Det vil medføre mindre madspild. Lige nu skal alle frugterne have den samme størrelse i supermarkedet, og det betyder selvfølgelig, at alle de “forkerte” størrelser bliver kasseret. Ved at købe pr. vægt vil man også i højere grad kun købe det, der bliver spist. Det er også hvad Stop Spild Af Mad argumenterer for.

Rødbeder er jo stadig i sæson, så her kommer lige en lækkerbisken til weekenden:)

Rødbede-chokoladekage
(1 springform)

Ingredienser
100 g mørk chokolade
50 g smør
400 g rødbede
3 æg
300 g sukker
1 spsk vaniliesukker
350 g hvedemel
2 tsk bagepulver
1/2 dl mælk

Fremgangsmåde
1.  Tænd ovnen på 180 grader.
2.  Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt den over vandbad. Rør herefter fedtstoffet i.
3.  Skræl rødbederne og riv dem fint.
4.  Pisk æg, sukker og vaniliesukker skummende hvidt i en skål og vend forsigtigt de revne rødbeder i.
5.  Si hvedemel, bagepulver og kakao ned i æggemassen og vend også det forsigtigt i massen sammen med smeltet chokolade og mælk.
6.  Put bagepapir i springformen og hæld dejen i.
7.  Bag kagen i 40-50 min.

2 thoughts on “Busy busy..

  1. Tusind tak for linket!

    Hvor er det godt gået, Selina! Tillykke med det!
    Nu skal resten nok følge trop og udvide det til hele frugt og grønt sortimentet!

    Jeg følger med glæde din indsats!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *