Det har pladret ned hele dagen, så vi har taget alle billeder indenfor i dag. Jeg ændrede på rækkefølgen af de billeder, vi skulle tage, så det næsten kun var vinterbilleder. Jeg satser på bedre vejr imorgen, så vi forhåbentlig kan komme ud.
Vi har fået rindende vand i køkkenet i form af en vandslange med dispenser på. Der er dog ikke noget afløb, så al vandpaskeri foregår ud af køkkendøren.
Det er gået rigtig godt i dag. Vi har taget 8 billeder. Jeg sover i kolonihavehuset og har i aften lavet 3 retter til imorgen. Jeg er alene imorgen, da Rikke tager til Norge. Tina kommer dog hele dagen, for at hjælpe til med billederne. Det er en stor hjælp, men jeg har forberedt nogle af retterne, så vi kan holde et rimeligt tempo, da jeg jo stadig skal være en del af alle billederne. Jeg tror nok at det skal gå godt.
Det er pudsigt at være så opslugt en hel dag. Jeg ænser intet andet og mine aftener går også med tanker om mad, opskrifter og billeder.. Og vupti, så er der gået en hel uge, og jeg skal til at tænke på, at jeg skal på sommerskole på mandag.
Jeg tror, det er godt, at vi får en uges pause, fordi vi så alle vil vende tilbage med en masse nye ideer og kreative inputs. Det hele flasker sig som det skal:)

