Kogebogen bliver sendt til tryk på fredag…

Smugkig
Langt møde hos forlaget i dag. Vi fik mange detaljer på plads, og kontrakten blev endelig skrevet under. Bogen er næsten færdig, og jeg har printet den – det er vildt at sidde med noget, der rent faktisk ligner en kogebog (jeg tror dog stadig, at det bliver det ypperste at få den rigtige bog i hånden:). Grafikeren på forlaget er virkelig dygtig, og jeg er så stolt af det, hun har lavet. Nu skal redaktøren læse endnu en korrektur, og derefter skal jeg læse den igennem igen. 
Vi er været nødt til at slette 2 opskrifter, for at overholde sideantallet. Derfor har jeg i dag rettet madplaner og indkøbslister, så der ikke bliver henvist til en opskrift, der ikke er der. 
Jeg fik også talt markedsføringsstrategi med redaktøren. Forlaget sørger for at sende bogen ud til anmeldere, biblioteker og magasiner. Og så har jeg frit slag til at lave al den reklame, som jeg har lyst til:) Jeg kommer hovedsagligt til at fokusere på, hvad man kan gøre online, og hvordan man kan sprede budskabet om bogen via blogs, sociale medier og min egen side. 

Forordet afsluttes med min signatur, hvilket krævede nogle forsøg for at få det nogenlunde læseligt. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *