Kræsne børn..

Jeg beklager stilheden herinde. Det skyldes travlhed med alt andet end kogebogen. I sidste uge havde jeg travlt med skolen, mit arbejde for De Studerendes Råd på min skole og at få årsregnskabet for vores andelsforening færdigt.
Min 4-ugers opgave er i dag blevet skudt i gang, og jeg skal de næste 4 uger sidde på min flade og skrive om børn og fænomenet kræsenhed og forældres indflydelse på dette.
Jeg skal finde den forskning, der ligger på dette emne og sammenfatte det i en opgave, der forhåbentlig kommer frem til nogle konklusioner i forhold til emnet. Jeg har valgt dette emne, fordi jeg hos alle familierne, jeg besøgte i vinters, oplevede at en af de største hindringer for at leve sundt, er børnenes kræsenhed. Jeg håber at finde frem til hvilke strategier, der kan hjælpe forældre til at gøre et kræsent barn mindre kræsent. Jeg håber også, at jeg finder ud af, hvad der skaber kræsenhed og hvor stor indflydelse forældrenes egne smagspræferencer har på børnene.

Jeg har i dag fundet ud af, at det ikke hjælper at presse et barn til at spise noget, det ikke har lyst til. Det at presse et barn til at spise noget, kan betyde at barnet kommer til at bryde sig endnu mindre om maden, end det ville have gjort, hvis man ikke pressede på. Hvis man presser barnet til at spise, får det ofte den konsekvens, at barnet vil spise endnu mindre, end hvis man ikke presser barnet.

Weekenden har jeg nydt på strøget i Aarhus, jeg har stablet opskåret træ i Skanderborg og søndag nød jeg på en kunstig bjergvæg i Viborg. Sidstnævnte gav lidt skrammer og ømme muskler her dagen derpå, men det var fedt at klatre på en (næsten) rigtig bjergvæg:)

Gæster flokkes ved cafeerne langs åen i Aarhus midtby. 

Brød fra bageren nydes ude på gaden.
Natten tilbragte vi i vores nyindkøbte telt,
som vi slog op i haven:)

Kunstig klatrevæk i Viborg.
Man har svært ved at tro, at den er kunstig –
utrolig godt lavet. 
Mandagens madpakke, der skal klare
en hel dag på statsbiblioteket og
aftenarbejde i føtex. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *