Jeg har haft en fantastisk møde med min rådgiver. Hun er super god.
Hun er forfatter og coach, og ved en masse om hvordan det foregår derude i erhvervslivet.
Hun har lige så meget fart på som jeg har, så vi fik sat gang i en masse ting i løbet af vores forholdsvis korte møde. Jeg har nu lavet et spørgeskema, som jeg gerne vil have nogle familier til at svare på, og jeg har forberedt nogle ting, jeg gerne vil finde ud af ved at besøge nogle testfamilier.
Jeg fik sammen med hende sat nogle mål for, hvad jeg gerne vil have på plads i løbet af disse 2 mdr.
Jeg skal have lavet en synopsis, som fortæller hvad min kogebog indeholder og moodboards, der viser hvilken stemning, der vil være i bogen. Jeg forventer også at få lavet et storyboard, der viser hvordan, opsætningen af bogen kommer til at se ud. Ved at have disse ting på plads har jeg noget håndgribeligt at gå ud til forlagene med og har derved lagt fundamentet til resten.
Det er en vildt fed proces, og jeg glæder mig til det hele!!!