Nu er projektet skudt igang!!

Nu er mit projekt officielt gået igang, da jeg idag har fået en skrivebordsplads og en rådgiver på Studentervæksthuset her i Århus. Det er et sted, hvor man, som studerende, kan få gratis kontorplads, rådgivning og netværk. Det er et super godt sted for mig at komme hen, da jeg jo er alene om projektet og derfor vil kunne drage stor nytte af de andre iværksættere og rådgivningen. Det vil også blive godt at kunne fordybe mig ved et skrivebord andetsteds, for derefter om aftenen at kunne lade det hele flyde og tage hjem og holde fri. Det bliver kanon godt.
Jeg går lige så stille igang nu, men jeg vil for alvor komme til at arbejde fuldtid på projektet i hele februar og marts, da jeg bruger min projektpraktik i skolen på dette.
Der bliver mange ting at tage fat på, f.eks. hvem skal min kogebog henvende sig til? Hvad ønsker disse af en kogebog? Hvad skal den indeholde af opskrifter? Hvordan skal det stilles op med billeder og tekst? Hvordan skal stemningen være i bogen? Hvordan får man udgivet en kogebog? Der er mange ting og det vil kun være en lille del af det, som jeg kan nå på de to måneder.
Jeg tror, jeg vil starte med at indkredse hvem kogebogen hovedsagligt skal henvende sig til og finde ud af hvad disse ønsker sig af en kogebog…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *