Ramsløg

Jeg har lige løbet en tur i Riis Skov, der ligger ved siden af havnen i Aarhus. Jeg elsker, at det er lyst længe nu.. Skovbunden er dækket af ramsløg. Mums!

Det er en plante, der får hele skoven til at dufte af løg – og den kan bruges i din mad. Der er alle mulige gode ting ved den.. Den kan puttes i alle former for retter – dressinger, wok, pastaretter, pesto, lasagne, salater, gryderetter osv. Den er direkte fra naturen, den er gratis og så smager den godt.
Tag familien med i skoven for at plukke ramsløg – og få både luft, duft og energi til kroppen.

Ramsløg – pesto

Ingredienser
50 g ramsløg
3/4 dl olivenolie
20 g pinjekerner/cashewnødder/mandler
salt og peber

Fremgangsmåde
1. Vask og klip ramsløg med en saks og kom dem en multihakker
2. Tilsæt olivenolie og kerner
3. Blend massen til en passende konsistens og smag til med salt og peber

Se flere gode opskrifter på Lise Andersens hjemmeside. Hun er ernæring og husholdningsøkonom – har været i ernæringsverdenen i mange år og er virkelig dygtig! Hun laver koblingen mellem sjæl, krop og mad. Tilmeld dig hendes nyhedsbrev og du vil få gode opskrifter og håndgribelig råd én gang om måneden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *