God bogmesse

Nu fik jeg endelig tid til at berette om bogmessen i sidste weekend. Det var en rigtig spændende messe, med masser af gode foredrag, gode bøger og interessante mennesker. Hvis du er glad for bøger, skal du virkelig tage på bogmessen næste gang. Det er en stor oplevelse.
Mit vigtigste indtryk fra messen er, at den fysiske bog bestemt ikke er på retur endnu. E-bogen har ikke vundet endnu, og der er mange, der elsker de rigtige bøger. Messen havde oven i købet besøgsrekord i år.

Jeg solgte ikke så mange kogebøger, men der er rigtig mange, der har set den nu. Jeg var jo en meget lille fisk blandt Christian Bitz, Mette Blomsterberg og Camilla Plum, så jeg forventede mig egentlig heller ikke så meget.. Det vigtigste er, at der nu er endnu flere, der er blevet gjort opmærksom på bogens eksistens.
Her kommer lidt billeder fra messen.

 
Bella Centeret
“enkelt” med havregrynskugler
Aldrig har jeg set så mange bøger.
Jan Guillou signerede også mit eksemplar af hans bog:)
Christian Bitz og Arne Astrup lavede mad og fortalte om Verdens Bedste Kur

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *