Jul m/u sul

Jeg er lige nu ved at lave min første flæskesteg:) Rema 1000 er så elskværdige at have opskrifter for nybegyndere i julemad i deres tilbudsavis. Fantastisk:) Er du også flæskestegs-nybegynder så kig her.

Mangler du en opskrift på agurkesalat?

Agurkesalat
4 pers.

1 dl eddike
1/2 dl vand
3 spsk sukker
1/4 tsk groft salt
1/2 knsp peber
1 agurk

1. Bland eddike, vand, sukker og krydderier.
2. Skær agurken i meget tynde skiver.
3. Læg agurkerne i lagen og lad det trække i mindst 30 min.

Folk spørger mig, hvad min sundhedsholdning så er til julemad.. Min holdning er, at man skal spise det, man har lyst til i julen. Det er i alle de andre måneder af året, at man skal tænke over, hvad man spiser.

Spis det du har lyst til, stop når du er mæt og sørg for at røre dig ind imellem de mange julefrokoster.
Du kan gøre julemaden sundere, men har du ikke lyst – så lad være. Lav i stedet noget sundt tilbehør, som kan friske den tunge julemad lidt op.
Som f.eks. denne lækre julesalat fra kogebogen med rødkål, appelsiner og abrikoser.

Her er opskriften:
Julesalat
En frisk og sprød julesalat, der passer godt til and og flæskesteg serveret med brune kartofler. 
Tid: 25 min.
Ingredienser
500 g rødkål
2 rødløg
2 appelsiner
10 tørrede abrikoser
3 spsk græskarkerner
1 spsk sesamfrø
Marinade
revet skal fra 1 økologisk appelsin
saft fra en appelsin
4 spsk olivenolie
2 spsk eddike
1 tsk sukker eller honning
salt og peber

Sådan gør du
1. Snit rødkål og rødløg fint og skræl appelsinerne og skær kødet i tern.
2. Skær abrikoserne i strimler og rist græskarkerner og sesamfrø på en tør pande.
3. Riv skallen af en appelsin og pres derefter saften ud til marinaden.
4. Ryst marinaden sammen i et marmeladeglas.
5. Bland alle ingredienserne med marinaden og lad den trække i 10 min. inden den serveres.
Tips
Abrikoserne kan erstattes af figner eller tranebær, og der kan bruges solsikkekerner i stedet for græskarkerner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *