Når nu det gode vejr er på lånt tid, er det godt man kan tage kontoret med udenfor.
Jeg mødtes med min coach i går, og vi fik selvfølgelig flere gode ideer til kogebogsprojektet. Vi snakkede om en samarbejdsaftale, som jeg skal have lavet med min fotograf. Den skal bare indholde de ting, vi bliver enige om, så der ikke lige pludselig er en, der står med håret i postkassen.
Jeg skulle ha’ arbejdet på opskrifterne i dag, men jeg har lagt vandret her i eftermiddag.. Jeg har været til tandlæge.. Hvilket jeg hader!! Nu har jeg den ledeste tandpine og er lidt gnaven…
Det giver mig dog tid til at tænke over noget andet i forbindelse med kogebogen.
Jeg har skrevet lidt frem og tilbage med en kendt kogebogsforfatter, som fortæller mig, at forlag ikke er særlig gode til det med markedsføring. De er slet ikke er fulgt med den nye medieverden. Da det er, hvad jeg hovedsagligt vil bruge et forlag til, er jeg begyndt at overveje selv at udgive bogen. Jeg venter derfor på nogle priser fra et firma, der kan trykke bogen. De vil kunne lave Print on Demand, hvilket betyder, at de kan printe det antal, jeg gerne vil have, inden for nogle dage. Jeg skal altså ikke bestille 5 paller og risikere at brænde inde med flere hundrede bøger. Derfor er jeg ikke afvisende over for ideen om selv at udgive. Det bliver en udfordring i forhold til en masse skrivebordsarbejde og markedsføring, men jeg ville ikke være bleg for at tage den op:)
